![[X]](/site/upload/2009/06/close.gif)
BADEKULTUR & BALNEOLOGI
Ungarn ligger ikke ved et hav men ligger derimod ovenpå et, for i 800-2.000 meters dybde ligger et enormt underjordisk "termalhav", hvis volumen skønnes at være på 2.500 kubikkilometer. Omkring i landet kommer vandet op til overfladen i form af over 1.300 kilder eller brønde, der giver femhundrede millioner liter vand om dagen med en temperatur på mellem 30 og 93 grader.
Denne natur-resurse har man anvendt siden gamle tider - fførst af kelterne og siden af romerne, der erobrede, hvad der i dag er det vestlige Ungarn. De byggede offentlige badeanstalter overalt, hvor de fandt egnede kilder. Selv navnet på deres provinshovedstad Aquincum (fra det keltiskeAk-Ink, som betyder kilde rig på vand) fortæller om betydningen af kilderne. Badet spillede således en vigtig rolle i det sociale liv og til renselse af krop og sjæl.
Man fortsatte med at benytte kildevandet til helse op i middelalderen i den blomstrende ungarske hovedstad, Buda.
Man fortsatte med at benytte kildevandet til helse op i middelalderen i den blomstrende ungarske hovedstad, Buda.
Under første halvdel af 1500-tallet kom nye erobrere, de ottomanske tyrkere, der byggede smukke badeanstalter, hvoraf flere stadig er i brug.
Det første kort over Ungarns vandresurser, Pál Kitaibels "Hydrographia", blev udgivet i 1829. På kortet kan man se, at de fleste "blå prikker" ligger i og rundt om hovedstaden samt i det nordlige, sydvestlige og det vestlige Ungarn.
Balneologi er læren om bad og den medicinske anvendelse heraf.
I 1934 fik Budapest hæderstitlen "City of Spas", og i 1937 fandt den første internationale balneologiske kongres sted her, da Gellértbadet blev udset til hjemsted for Det Internationale Balneologiske Selskab på grund af "det indholdsrige og excellente termalvand, stadens mageløse skønhed og den høje kvalitet af medicinske kundskab og faciliteter...".
Det første kort over Ungarns vandresurser, Pál Kitaibels "Hydrographia", blev udgivet i 1829. På kortet kan man se, at de fleste "blå prikker" ligger i og rundt om hovedstaden samt i det nordlige, sydvestlige og det vestlige Ungarn.
Balneologi er læren om bad og den medicinske anvendelse heraf.
I 1934 fik Budapest hæderstitlen "City of Spas", og i 1937 fandt den første internationale balneologiske kongres sted her, da Gellértbadet blev udset til hjemsted for Det Internationale Balneologiske Selskab på grund af "det indholdsrige og excellente termalvand, stadens mageløse skønhed og den høje kvalitet af medicinske kundskab og faciliteter...".
Nogle balneologiske begreber:
-
Termalvand er naturligt forekommende vand, hvis temperatur overstiger 30º.
-
Mineralvand er naturligt forekommende vand, der indeholder mindst 1.000 mg/l biologisk aktive og kemiske elementer eller salte, og som har en medicinsk bevist helseeffekt.
-
Helsevand er mineralvand med helseeffekter, hvilket er dokumenteret af medicinske observationer og videnskabelige eksperimenter.
-
Balneoterapi er behandling med helsevand, hvor man anvender vandets forskellige gavnlige egenskaber.
I Ungarn henvises til balneoterapi som behandlingsform ved bla. astma, bronkitis, diskoskollaps, kvindesygdomme, psoriasis samt mave-, tarm- og nyresygdomme. Ved idræts- og nedslidningsskader samt ved visse hudproblemer anbefales endda indpakning i ler.
Det er helt normalt, at specialister henviser ungarske statsborgere til balneoterapeutiske behandlinger, og den ungarske sygeforsikring betaler for behandlingen.
Sygesikringen i flere andre EU-lande anerkender også balneologien som legitim behandlingsform og betaler ligeledes for deres statsborgeres behandlinger i Ungarn.
Sygesikringen i flere andre EU-lande anerkender også balneologien som legitim behandlingsform og betaler ligeledes for deres statsborgeres behandlinger i Ungarn.