Ungarn

Languages

Program kalender

Program søk:


Avansert søk

Veksling

Museer i Ungarn

 Bookmark and Share  Print article  Send link

De mest værdifulde og omfattende samlinger finder man naturligvis i Budapest, men selv uden for hovedstaden findes mange interessante museer. Få et overblik på www.museum.hu ogwww.ace.hu/ceicom/hungary/vlmp.html !

Her følger nogle forslag til seværdige museer i Budapest:

  • Szépművészeti Múzeum - det store kunstmuseum i Budapest med en udsøgt samling af europæisk kunst. El Greco-samlingen er den største uden for Spanien. Museet viser ofte vandreudstillinger, hvoraf de seneste har været "Monet og hans venner" samt "van Gogh".
    www.szepmuveszeti.hu
  • Iparművészeti Múzeum - et fantastisk jugendpalads med en unik samling af design og brugskunst.
    www.imm.hu 
  • Szoborpark - en statuepark, hvor man har samlet monumenter og skulpturer fra Budapests gader og stræder under kommunismen.
    www.szoborpark.hu
  • Millennáris Park - et levende og sjovt sted, hvor alt handler om moderne teknik og fremtiden, med mange underholdende aktiviteter for både unge og gamle.
    www.millenaris.hu
  • Ludwig Múzeum - LUMA, som viser det meste af det bedste, når det gælder samtidig ungarsk og international kunst.
    www.ludwigmuseum.hu
  • Holocaust Museum - ligger i tilknytning til den store synagoge og dokumenterer deportationerne fra Ungarn 1944-45.
    www.hdke.hu
  • Vasarelymuseet - en strålende samling af værker af den verdensberømte ungarsk fødte op-art-kunstner, Viktor Vasarely.
    www.vasarely.tvn.hu
  • Mai Manó Fotogaléria - skiftende udstillinger, som viser berømte fotografers værker. Et interessant museum for de, der elsker at ser verden sort/hvidt.
    www.maimano.hu
  • Magyar Nemzeti Galéria - en meget omfattende permanent udstilling, som giver et fuldt dækkende billede af ungarsk kunst. Samlingen ligger i det tidligere kongeslot.
    www.mng.hu
  • House of Terror - en dramatisk udstilling i rødt og sort for de, der interesserer sig for levevilkårene under fascismens og kommunismens skrækkelige år i Ungarn.
    www.terrorhaza.hu
I provinsen skal følgende steder fremhæves:
  • Det Kristne Museum - Ungarns største samling af kirkelig kunst i det tidligere ungarske kongesæde og hovedstad, Esztergom, som i dag er sæde for den romersk-katolske ærkebiskop. Samlingen er en af de mest værdifulde af sin art i Europa.
    www.keresztenymuzeum.hu
  • Vasilescu-samlingen - en omfattende privat samling af moderne kunst i byen Gyõr.www.gyor.hu
  • Vass Képtár - en anderledes privatsamling af konstruktiv ungarsk og international kunst i et historisk miljø i byen Veszprém.
    www.vasscollection.hu
  • Pécs - byen, som er et Mekka for kunstnere og kunstelskere, og som bliver Europas kulturhovedstad i 2010.
    www.pecs.hu
  • Szentendre - kunstnerbyen, som altid har været et tilflugtssted for ungarske kunstnere og i dag har ca. 20 interessante museer og gallerier. Byen ligger kun ca. 20 km. nord for Budapest og kan let nås med S-tog eller mini-cruise på Donau.
    www.szentendre.hu